Fra Vores hjemmesider

- at formidle og undervise med autencitet og troværdighed

Vidste du,

at evnen til at undervise og stå på en scene i det hele taget, 

er en af de største kriterier, der bliver udvalgt efter i erhvervslivet?

at du kan risikere at miste dit drømmejob, alene på den konto?
 

Den selvtillid, selvværd og karisma, der automatisk følger med, når du formår at indtage en scene med autencitet og troværdighed, er guld værd for enhver virksomhedsejer.
 

En Traineruddannelse hos os, giver dig langt mere end bare det, at kunne stå på en scene. Derudover åbner uddannelsen døre til mange andre erhverv, end kun det at undervise.

 

Vil du have adgang til de muligheder en uddannelse til Trainer giver dig?

Brænder du for at komme til at undervise, og har du ikke helt de fornødende metoder til at formidle dine budskaber, er en uddannelse som Formidler og Trainer et rigtig godt udgangspunkt.
 

Hvor selvsikker er du nu, når du går på scenen og indtager din plads på podiet? Ved du allerede inden du starter, at du bare kommer til at køre med klatten, og dine deltagere bare vil elske dig, og alt hvad du står for? Eller har du en lille nogen gange stor knude i maven af tvivl og frygt for, om du kommer til at gøre det godt nok, eller om du oh ve og skræk i virkeligheden ikke er god nok?
 

Hvis du har det som mange andre ellers kompetente og professionelle mennesker, falder du i den sidste kategori oftere, end det er ønskværdigt, når det drejer sig om at stå ansigt til ansigt med en stor som lille samling af mennesker. Over for et publikum, der har en eller anden forventning til dig som Formidler, er det absolut ikke den mest hensigtsmæssige tilstand at arbejde ud fra.
 

Det er desværre ikke alle forundt at have det som et medfødt talent bare at kunne rejse sig og jonglere med retorik og andre sproglige færdigheder. Heldigvis er det noget du nemt kan lære at tackle og få et afslappet og endda glædesfyldt forhold til. Med nogle få teknikker kan du blive en excellent Trainer, Formidler og Foredragsholder.

 

Attitude, empati og indføling

At være en succesfuld og kompetent Formidler er mere end stå foran dit publikum og sige nogle bevingede ord. Det handler også om din personlighed, pondus og attitude.  Faktisk behøver du ikke engang at være en garvet underviser, for at være succesfuld og vellidt. Selvom det naturligvis også er vigtigt at kunne dit stof så godt, at du ikke behøver at ty til dine notater i en uendelighed. Nogle af de vigtigste ingredienser er, at du er engageret, passioneret og nærværende. At du med empati og indføling, gør flittigt brug af dine evner for, at kunne sætte dig i dine deltageres sted. Derefter er det ganske let at motivere og begejstre dine deltagere. 
 

Ønsker du at blive en efterspurgt foredragsholder eller underviser, er det både vigtigt: 

• at du forstår at give dine deltagere, det de har brug for, på den måde de har brug for det på 
• at du kender din foretrukne undervisningsstil, så du føler dig som en fisk i vandet, og fanger dine deltageres opmærksomhed uden at skulle anstrenge dig ud over din egen evne

Der er ikke et øje tørt, når du med passion og smittende entusiasme kommer hele vejen rundt om dit emne, og til slut får rundet af med en god konklusion, der giver stof til eftertanke. 

Alt det lærer du hos os.
 

Her kan du læse min blog om, hvad der fik mig til at tage uddannelsen til Trainer.

 

 

 

Det bedste af det hele er, at du efter forløbet kan tjene hele uddannelsen hjem igen, bare ved at holde en enkelt 1-dags workshop.    

 

  To modeller med forskelligt fokus

I modsætning til mange traditionelle trainer uddannelser går vi i dybden og arbejder med dine personlige kernekompetencer og problematiker.

Frem for at skyde med spredehagl giver vi dig præcis det, du har brug for på din karriere og udviklingsvej. 

Vi har splittet uddannelsen op i to forskellige forløb, der har fokus på enten selve undervisningsformen eller på det faglige indhold, 

Du kan vælge kun det ene forløb eller begge afhængigt af, hvilken viden og erfaring, du har i forvejen.

 

De to uddannelses forløb er bygget op således:

1. Almen Trainer (fokus på form og metode)
   En uddannelse både for dig, der gerne vil i gang med at undervise og formidle, og for dig, der allerede har erfaring med undervisning, og ønsker nogle nye værktøjer og metoder.Uanset om du har stået på en scene før eller ej, er dette uddannelsen, der giver dig et stærkt fundament og en rigtig god balast. Du læser mere her.
    
2. Fag Trainer (fokus på det faglige indhold)
   Denne uddannelse er en overbygning af den Almene Trainer uddannelse og kan tages i forlængelse heraf eller for sig selv, hvis du allerede er uddannet Trainer eller Formidler.
   Vi har delt den op i følgende fagspecifikke områder:

• Enneagram Trainer
• NLP Trainer
• Dit særlige speciale

 

Almen Trainer

Læs mere om den Almene Trainer her: Almen Trainer

Form

Den Almene Trainer forløber over 12 dage fordelt på:

• 3 undervisningsmoduler (3x3 dage)
• 1 certificeringsmodul (3 dage)

Derudover er der hjemmearbejde og øvegrupper mellem alle modulerne, så du får rig mulighed for at få stoffet godt indarbejdet.

Deltagerforudsætninger

Der kræves ingen forudsætninger, udover din egen lyst til at blive underviser og formidler.

Certificering

Når du har gennemført uddannelsen, kan du vælge at supplere med en certificering. Du vælger selv, hvornår du er klar til at tilmelde dig et certificeringsmodul.

Forudsætninger for certificering

Du skal have deltaget i minimum 15 timers øvegruppe på uddannelsen
Læs mere om certificeringer her.

 

Fag Trainer

Læs mere om fagmodulerne her: Enneagram Trainer og NLP Trainer

Form

Den fulde uddannelse forløber over 6 dage fordelt på:

• 1 undervisningsmodul (3 dage)
• 1 certificeringsmodul (3 dage)

Deltagerforudsætninger

For at kunne deltage på denne uddannelse, kræver det, at du har taget vores Almen Trainer uddannelse (med eller uden certificering), og at du som minimum har taget vores Enneagram Master og Business Coach uddannelse (med eller uden certificering) eller tilsvarende.

Certificering

Når du har gennemført uddannelsen, kan du vælge at supplere med en certificering. Du vælger selv, hvornår du er klar til at tilmelde dig et certificeringsmodul.

Forudsætninger for certificering

Du skal være certificeret Almen Trainer

Du skal minimum være certificeret Enneagram Master og Business Coach

Læs mere om certificeringer her.
 

Praktiske detaljer

Tid: kl. 10:00 – 16:30 (3 dage)

Sted: København

Pris: Excl. moms og inkl. forplejning

Den Almene Trainer uddannelse: 3 undervisningsmoduler - kr. 17.497
Fag Trainer uddannelsen: 1 fag modul - kr. 4.497
Certificering: 1 certificeringsmodul - kr. 4.497

Undervisere: Britta & Michael Smith Toftebjerg

Koordinator: Michael Smith Toftebjerg

 

 

Jeg vil gerne vide mere

Har du brug for flere oplysninger, end du umiddelbart kan finde her på siden, er du er velkommen til at kontakte os her:

 

 

Jeg vil gerne tilmelde mig 

Herligt. Du finder datoer og tilmelder dig her: 

 

Vi ser frem til at være en del af din rejse ind i formidlingens kunst

 

 

 

 

 

Advarsel: Ironi kan forekomme

Åh kender du de der mennesker, der bare har så svært ved at se virkeligheden i øjnene. Dem, der bare ikke formår at se tingene, som de er. Dem, der er fuldstændig uden for pædagogisk rækkevide, selvom du med stor ihærdighed og ofte uden held har forsøgt at banke lidt realitetssans ind i hovedet på dem.
 

En ting er, når det er mennesker, du ikke kender, hvor du kan lade det ligge. En helt anden sag er det, når det er en af dine tættere relationer, der lider af en såkaldt realitetsforvridning.

• Hvor det nærmest er din pligt at oplyse dem og få dem rettet ind 
• Hvor du bliver fuldstændig drænet i din iver for at få dem tilpasset normen 
• Hvor det er vigtigt at kalde en spade for en spade og ikke en åre, selvom den godt kunne ligne en

Min søster er et sådant menneske. Når min søster og jeg sammen går en tur til stranden, kommer vi hver gang hjem med vidt forskellige oplevelser, forstå det hvem der kan.

 

 

Må jeg snart be' om mine grøn lyseblå...

Nu har min søster langt om længe fået sig et par briller. Som det næste går vi efter et høreapparat. Da vi var ude at gå for et øjeblik siden hørte hun engle, der sang og spillede på mundharpe - selvom det var helt tydeligt, at det bare var et ligegyldigt og garanteret håbløst hjemmelavet vindspil.

Ps. Noget af det, kan godt være noget, jeg har fundet på, men jeg er god mod børn og dyr…

 

 

Der findes tre slags sager. Min sag, din sag og universets sag, og så er den i virkeligheden ikke længere. Det er dog ikke helt så enkelt, da vi tit får byttet lidt rundt på sagerne, hvilket gør det vanskeligt at skelne mellem dem og holde os til den sag, der er vores. I stedet blander vi os i andres sager i den tro, at hvis vi får andre til at ændre sig, bliver vi lykkelige.  

Mens vi bokser rundt med andre og forgæves forsøger at få dem til at rette ind, undgår vi samtidig at kigge på os selv. Det er i sagens natur lettere at se andres ”fejl og mangler”, frem for egne. Det svarer til at se sig i spejlet og få øje på et tandpastaspor rundt om munden. I forsøget på at få det væk, pudser vi spejlet. Selv kan jeg uden at overdrive sige, at jeg har pudset, og stadig i ubevogtede øjeblikke pudser, rigtig mange spejle.

Vi har så travlt med at beklage os og blande os i andres sager og ser derfor ikke, at vi hverken er værre eller bedre end dem. Vi er alle skåret over samme læst - som små isterninger af vand i et glas. Uanset om de er frosne eller optøet, består de alle af det samme stof - H2O.

 

Det er din skyld

"Ja, jeg er jo ikke sådan én, der blander mig i andres sager", hørte jeg mig selv sige, første gang jeg hørte om de 3 sager. Mens jeg sagde det, lagde jeg samtidig mærke til, at der var en lille stemme inde i mit hoved, der fortsatte: "Med mindre de forstyrrer min sjælefred". Her er det jo tydeligt for enhver, at det naturligvis retfærdiggør min indblanding.

Hvis bare alle var lige som jeg, eller i det mindste gjorde som jeg ville have det, ville alt være godt. Det gør de desværre ikke, og så kan jeg jo med rette tillade mig at blive sur og gal i flere dage, uger, måneder og sågar år. Mens jeg hermed bruger al min tid og energi på, at skyde skylden på dem for min manglende lykke, hygger de sig med langt sjovere ting, og mit martyrium er fuldstændig spildt. 

 

Universets sag

Når vi brokker os og forsøger at flytte rundt med sager, der ikke er vores sag, bliver det ret indlysende, at det er uden for vores kontrol – som når det regner, blæser eller sneer, uanset vi synes om det eller ej.

Universet styrer selv, hvornår det er tid til regn, og hvornår det er tid til sol. Uanset hvor meget vi bander og svovler over vejret, følger det helt sin egen rytme og skifter først, når det skifter og ikke et sekund før. Altså er det spild af både tid og god energi at brokke sig over det - vi kan ikke ændre på vejret, kun klæde os på efter det.

 

Andre burde da kunne se, hvad jeg har brug for

Vi er i andres sager, når vi synes, de enten skal gøre noget andet, end det de gør eller være anderledes, end de er. Når andre ikke indfrier de krav og forventninger, vi har til dem, tillader vi os at korrigere dem med den største selvfølgelighed. Vi bliver vrede eller skuffede og synes, de burde tage sig sammen. Tænke lidt mere på os og ikke mindst på vores følelser. Eller vi går til yderligheder og kasserer dem som uduelige og ubrugelig, hvis ikke de retter ind. Dette selv om vi ofte ikke engang har fortalt dem, hvad det er, vi kræver og forventer.

Vi ved, vi roder rundt ovre i andres sag, når vi sidder fast i at andre "burde", "kunne" og "skulle" gøre noget andet end det, de gør. Når vi giver andre skylden for alle manglerne i vores liv, for alt hvad der er gået galt og ikke virker. 

 

Fundament for et martyrium

Sidder vi fast i den overbevisning, at vores lykke afhænger af andre, giver vi dem samtidig fjernbetjeningen til vores liv og levned. Vi mister os selv og skyder skylden på dem, når noget går galt, og vi ikke får vores ønsker opfyldt. Ved på den måde at gøre os selv til ofre gør vi vores råderum mindre og mindre. Muligheden for at påvirke andre, blandt andet ved selv at være et godt eksempel i retningen af "walk the talk", forsvinder med seperation og ensomhed til følge.

Det er en livsopgave i sig selv at få andre til at ændre sig, så de er præcis, som vi synes, de skal være. En livsopgave der er dømt til at mislykkes på forhånd, fordi vi alle, på hver vores måde, ønsker at blive accepteret og rummet, præcis som vi er. 

 

Min sag

Vælger vi derimod at bruge vores tid og energi på vores egne sager, på de ting vi kan gøre noget ved, bliver vores råderum større. Ved at vide, hvad vi vil have, bede om det vi vil have, og ikke mindst tage ansvar for selv at skabe det, vi vil have, får vi større effekt på vores eget liv og lykke. 

Når vi tillader os selv at tage vare på os selv, giver vi samtidig andre frihed til at være og gøre det, der passer bedst ind i deres liv. Hvilket ofte betyder, at de enten med lethed ændrer sig helt af sig selv og uden vores indblanding, eller at ønsket om deres forandring mister sin betydning. 

Det giver derfor også helt sig selv, at den sag, vi har størst indflydelse på, er vores egen sag. Når du næste gang ikke kan få verden til at makke ret, så stil endelig spørgsmålet:  

”Hvis sag er det? Min, din eller universets?”

- måske du er så heldig, at det ikke er din, og du kan læne dig tilbage og nyde tilværelsen.

 

 

Måske du også har lyst til at læse artiklen: Muligheder fremfor begrænsninger

eller bestille tid til en coaching session, hvilket du gør her

 

En gammel Cherokee høvding lærte sit barnebarn om livet...

"En kamp udkæmpes inden i mig," sagde han til drengen.
"Det er en forfærdelig kamp mellem to ulve.

"Den ene er ond - den er vred, misundelig, sorgfuldt, fortrydelsesfuld, grådig, arrogant, selv-medlidende, skyldig, harmfuld, underlegen, løgnagtig, fyldt af falsk stolthed, overlegen, selv-tvivlende og egoistisk.

"Den anden er god - den er glad, fredfyldt, elskelig, håbefuld, sindsrolig, ydmyg, venlig, godgørende, empatisk, generøs, sandfærdig, medfølende og troende.

"Den samme kamp foregår inde i dig - og også inde i alle andre mennesker."

Barnebarnet funderede over det i et minut og spurgte så sin bedstefar,
"Hvilken ulv vil vinde?"

Den gamle høvding svarede bare: 
"Den du fodrer."  

 

Tags: NLP

Selv om NLP er mest brugt af voksne i både privat- og erhvervslivet, er det lige så effektfuldt at bruge værktøjerne fra NLP, når du arbejder med børn. Uanset om vi er børn eller voksne, taler vi hele tiden ud fra den viden, vi har til rådighed. En viden som vi samtidig tager for givet andre også har adgang til. Vi har derfor svært ved at forstå og tilgive, når de handler eller reagerer på én for os, fuldstændig uhensigtsmæssig måde.

Vi har en indre oplevelse af, hvordan verden hænger sammen. Vi tolker og bedømmer hver især en situation ud fra de erfaringer, værdier og overbevisninger, vi har til rådighed og skaber deraf vores egen model af verden. Vi handler og reagerer derfor ikke så meget på den ydre verden som på vores indre model af verden. Alligevel forsøger vi på bedste vis at ændre verdenen udenfor os selv, så den passer ind i vores indre model af verden.

Walk the Talk

Det kan til tider være noget af en opgave at ændre på den ydre verden, og når vi arbejder med NLP, går vejen til forandring derfor i stedet gennem at udvide vores egen model af verden - vores oplevelse af hvordan verden hænger sammen, og hvordan den ikke hænger sammen. I den retning er børn på hjemmebane. De er fleksible og har nemt ved både at tilgive og tage ved lære. I virkeligheden har de ofte lettere ved det, end vi voksne har. Derfor handler det i stor grad om, hvad vi lærer vores børn og ikke mindst, hvordan vi gør det.

Noget, som børn er eminente til, er at skabe rapport, at skabe den gode kemi. Det ligger i deres natur. Vores børn er vores spejle. Vi ser det igen og igen. Bare tag din egen søn eller datter og læg mærke til, hvordan de på et tidspunkt begynder at efterligne dig som forælder. Når lille Benjamin, Gustav eller Jacob stiller sig op i nøjagtig samme positur som far, går lige i hælene på ham og på alle måder ligner en klon. Når lille Gerda, Rosa eller Pia pludselig gentager et udtryk af mindre heldig karakter, som du selv lige har brugt i affekt. Alt hvad du gør, tager de ved lære af og gentager. Det giver stor mening til min barndoms far, der med et blink i øjet altid sagde: ”Du skal ikke gøre, som jeg gør, men som jeg siger”. Et ønske han af åbenlyse grunde havde svært ved at få indfriet, da vi naturligvis gjorde, som han gjorde, og ikke som han sagde.

Matche, pace og leade

Efter en far havde været på et af vores kommunikationskurser og lært kunsten at matche og mismatche, samt pace og leade, fortalte han efterfølgende, hvor stor en glæde han hurtigt havde fået af netop disse 2 værktøjer. Hans yngste datter var med ude at handle. På et tidspunkt blev hun meget vred over, hun ikke måtte få noget legetøj. Hun smed sig ned på gulvet og skreg. Resolut og til stor undren for de øvrige handlende smed han sig ned ved siden af hende, skreg og gjorde det samme som datteren. Hun blev så forbløffet, at hun straks holdt inde, og efter et øjeblik kravlede hun op på skødet af ham. Han rejste sig op og satte hende ned på gulvet igen, hvorefter de fortsatte deres tur rundt i butikken. Siden havde han ikke haft problemer af den art. Bagefter tænkte han lidt over, hvor sjovt det må have set ud, og hvad folk ikke har tænkt om ham. Og som han sagde: ”Jeg blev enig med mig selv om, at folk må tænke, hvad de vil, jeg har fundet et værktøj, der virker”.

Når du først har oprettet rapport gennem matchning og spejling, føler børn sig mødt og forstået, og du kan nu lede dem til en mere hensigtsmæssig adfærd. Du kan for eksempel nemt få dem til at hente deres legetøj, rydde op på deres værelse eller smage på mad, de ellers ikke har villet spise.

Ankring

Bevidst ankring er et andet godt NLP-værktøj at bruge i forbindelse med børn. De reagerer hurtigt og hensigtsmæssigt på det. I forvejen skaber vi hele tiden ankre for vores børn, dog ofte af mere ubevidst karakter. Da min datter var lille, havde vi en skuffe, som vi både havde slik og brødkurve i. Om aftenen, når hun lå inde i sin seng, kunne hun høre, hvis vi åbnede skuffen uanset, hvor forsigtig vi åbnede den. Hun blev lysvågen på et splitsekund og råbte: ”Jeg vil også have slik”. Lyden af skuffen, der blev åbnet, var blevet et anker på slik og ikke på brødkurve.

Du kan bruge ankring mere bevidst ved at lave et anker på dine børn, når de leger, griner, hygger sig eller på anden måde er i en positiv og tilfreds tilstand. Ankeret kan være alt fra at røre deres øre, sige et ord eller lave et unikt ansigtsudtryk. Et anker som kan udløses på et senere tidspunkt, når du ønsker at skabe en positiv forandring af en dårlig tilstand.

Vær dog opmærksom på, at de ankre, du laver, sker i en sammenhæng, som har en association, der fremkalder en positiv følelse. Noget, du betragter som værende positivt, kan måske godt fremkalde en negativ følelse og omvendt.

Metaforer

Både børn og voksne forholder sig godt til historier. Vi kan komme igennem mange lag med en historie. Derfor er metaforiske historier et af mine så absolut foretrukne værktøjer at bruge i forbindelse med børn. Metaforer instruerer det ubevidste sind til læring på et sprog, de forstår, og samtidig relaterer historier til børns model af verden.

På et tidspunkt ville en datter, til en af mine klienter, pludselig ikke i børnehave mere. Da min klient gik hende lidt på klingen, fandt hun ud af, at barnets bedste ven havde slået hende over fingrene, og hun ville derfor aldrig lege med ham mere. Min klient rådførte sig med mig, og da min egen datter var god til at digte historier, satte hun og jeg os sammen og lavede en metafor til min klients datter. En metafor, der handler om en Abeunge, som hedder Jenna. Abeungen Jenna har nogenlunde de samme problemer og oplevelser, som min klients datter, forskellen er, at Abeungen Jenna udtænker forskellige løsningsscenarier. Til sidst i historien ender alt naturligvis i fryd og gammen. Historien gør et stort indtryk på min klients datter, og hun foreslår herefter selv, at hun vil sige til hendes ven, at han ikke må slå hende over fingrene mere, så de kan være venner og have det sjovt igen. (Du kan læse hele historien om Abeungen Jenna her).

Ovenstående forslag er blot nogle af de kraftfulde værktøjer, der kan anvendes i forbindelse med børn. Det vigtigste er nok mest at have på sinde, at børn er lærenemme og lærevillige. Alt, hvad du gør med overbærenhed, leg og kærlighed, bliver let integreret i dem. Du bliver stærkt belønnet, når du oplever, hvor hurtigt din indsats fører til forbløffende gode resultater.

 

Udgivelser:
NLP Posten nr. 1, marts 2010

 

Tags: NLP

Der var en gang en abeunge, der hed Jenna. Hun boede sammen med sin mor inde i den store jungle. Jenna var en glad lille abeunge. Hun kunne godt lide at lege med alle de andre abeunger og de kunne lide at lege med Jenna.

Så en dag skete der noget!

Jenna og de andre abeunger fandt en masse dejlige modne bananer. De begyndte at spise bananerne – bananer var Jenna’s livret. Til sidst var der kun en banan tilbage. Jenna ville godt have den, så hun rakte hånden ud efter den. Pludselig slog hendes bedste ven Kim, Jenna over hånden og tog bananen lige for næsen af hende. Det gjorde ikke særligt ondt på Jenna’s hånd, men hun blev meget vred og meget ked af det og gik hjem til sin mor.

Om aftenen da Jenna var kommet i seng, blev hun enig med sig selv om, at hun aldrig ville blive slået over hånden mere.

En god idé

Den næste dag fik Jenna en rigtig god ide – hvis hun gemte sine hænder, så var der ingen, der kunne slå på dem. Men hvordan skulle hun gemme sine hænder? Jenna gik længe og prøvede, at få en god ide – indtil hun så en kokospalme fyldt med kokosnødder. Jenna havde flere gange set, at kokosnødderne kunne falde ned fra træerne uden at gå i stykker.

Jenna fandt 2 kokosnødder – og dem tog hun med hjem. De næste dage sad Jenna hver aften og hamrede med en sten på enden af kokosnødderne. Hun blev ved med at hamre, indtil der gik et hul i kokosnødderne – og da der var gået hul i kokosnødderne hamrede Jenna videre, så hullerne blev større og større. Først da hullerne var så store, at hun kunne få hænderne ind i dem, holdt hun op med at hamre.

"Hurra” råbte Jenna, ”nu har jeg et par kokosnødde-vanter – og når jeg har dem på, så kan jeg ikke blive slået over fingrene. Jeg vil altid gå med dem, og aldrig nogen sinde tage dem af.”

Næste dag da Jenna skulle ud at lege med alle de andre abeunger, havde hun sine kokosnødde-vanter på. Om eftermiddagen fandt Jenna og de andre abeunger igen en hel bunke bananer – Jenna’s livret. Alle abeungerne begyndte straks at spise bananer, men Jenna skulle ikke have nogen, for hun ville i hvert fald ikke tage sine dejlige kokosnødde-vanter af.

Om aftenen inden Jenna faldt i søvn, sagde hun til sin mor: ”Hvor er det godt, at jeg altid har mine kokosnødde-vanter på og aldrig tager dem af. I dag vi fandt en hel bunke bananer, og jeg blev slet ikke slået over hånden.” Jenna smilede, og så faldt hun i søvn.

”Det var da mærkeligt” tænkte hendes mor. ”Hvorfor ville Jenna hellere have sine kokosnødde-vanter på, og så lade være med at spise bananer – bananer er jo hendes livret – hmm”.

Hjemme hos mor

De næste par dage ville Jenna hellere være hjemme hos sin mor. Det var jo lidt svært at lege med de andre, når hun havde de der kokosnødder på hænderne. Spise kunne hun heller ikke så godt, men hendes mor gav hende mad og hyggede omkring hende – det var jo herligt.

De andre abeunger kom og spurgte: ”Vil du ikke med ud at lege?” I starten sagde hun: ”Jo det vil jeg gerne”, men det var altså temmelig besværligt med de der kokosnødder. Hun kunne ikke svinge sig fra gren til gren – men var nødt til at løbe nede på jorden.

I begyndelsen ventede de andre abeunger på hende, men til sidst gad de ikke vente på hende mere, så hun måtte tit gå hjem alene, fordi hun ikke kunne følge med.

En abefest

En dag kom hendes gode ven Rica og spurgte: ”Vil du ikke med til min abefest. Vi skal både have bananer, kokosnødder, vandmeloner, appelsiner, og ikke mindst nødder, alle mulige dejlige ting.

Vi skal klatre i træer og lave skattejagt. Vi skal lege skjul og svinge os fra gren til gren. Vi skal hoppe på de store palmeblade, helt øverst oppe i træerne (Aber hopper på palmeblade, på samme måde, som når du hopper i trampolin).

Vi skal også bade nede i søen og kaste vand på hinanden. Vi skal rulle os i græsset og ligge og klø os selv på maven, som rigtige abeunger nu gør. Sig nu ja”.

”Uhm en rigtig dejlig abefest” tænkte Jenna ”men så skal jeg jo tage mine kokosnødde-vanter af, og nu har jeg jo besluttet mig for, at jeg aldrig ville tage dem af”. ”Nej” sagde Jenna bestemt – ”Jeg vil ikke med.” Hendes mor sagde: ”Jo, Jenna tag nu med til den fest – du plejer jo at have det sjovt til sådan en abefest”.

Men nej, Jenna ville ikke med.

Jennas bedste ven Kim

Til sidst legede hun for det meste kun med sig selv– og efterhånden var de andre abeunger trætte af at spørge om, hun ikke kom ud at lege med dem.

De gad heller ikke så meget at lege med hende mere, fordi udover at hun ikke kunne være med til alt det sjove, så kom hun også nogle gange til at slå de andre med kokosnødde-vanterne, og det gjorde ret ondt – selv om det jo ikke var noget hun gjorde med vilje – men de andre troede tit, at det var med vilje.

Hun troede i starten, at de blev kede af det, når hun ikke tog med, men jo mere tid der gik – vænnede de sig bare til, at hun ikke var med – og så det værste - hendes bedste ven Kim fandt andre abeveninder at lege med. Det begyndte alligevel at blive lidt kedeligt.

Hun kunne efterhånden kun være hjemme hos sin mor – og selvom det var dejligt, så blev lille Jenna mere og mere ensom. En gang imellem syntes Jenna faktisk, at hendes dejlige kokosnødde-vanter var lidt dumme. Det var jo kokosnødde-vanternes skyld, at hun ikke legede med de andre abeunger mere.

En anden god idé

Så en dag sagde mor til hende: ”Det var en rigtig god ide, du fik den gang, du lavede kokosnødde-vanterne. Nu skal du bare få en ny god ide, så du kan lege med de andre abeunger igen”.

Om aftenen da Jenna lå i sin seng tænkte hun meget på det, mor havde sagt. Det var måske ikke mere en så god ide med de der kokosnødde-vanter? Hun behøvede jo i hvert fald ikke at gå med dem hele tiden.

Så næste morgen sagde hun til sin mor: ”Jeg tror lige at jeg prøver at gå lidt ud uden mine kokosnødde-vanter – jeg tror nemlig, at de er ved at blive lidt for små”. Det var dejligt igen at have hænderne fri – at kunne vælge at kunne svinge sig fra gren til gren og ta’ bananer, at kunne hoppe i palmebladene, at kunne bade i søen og ikke mindst at rulle sig i græsset og klø sig på maven, som rigtige abeunger gør.

De andre aber var rigtig glade for at lege med Jenna igen – de havde savnet hende rigtig meget.

En dag da de fandt modne bananer igen, skulle hendes ven Kim lige til at slå hende over fingrene igen – men stoppede midt i det hele, smilede og gav Jenna den sidste banan.

Tak, sagde Jenna, ”Og ved du hvad Kim? Det er altså bedst hurtigt at blive gode venner igen. Synes du ikke ?”
”Jo, det er rigtigt”, sagde Kim – ”for ellers bliver det lige som at holde sig selv lukket inde, på en eller anden måde”

”Mmm” sagde Jenna med munden fuld af banan.

 

Tags: MetaforerNLP

- hvem styrer dit sind?

I NLP findes en forudsætning, der hedder: ”Det er mig, der styrer mit sind og dermed mine resultater”. Som alle øvrige forudsætninger og overbevisninger indenfor NLP er også denne med til at støtte op omkring selvledelse og selvstændighed.

De begrænsninger, vi lever med i forhold til vores karriere, økonomi, bolig og parforhold m.m., er skabt af vort sind i form af vores overbevisninger og det, vi tror på. Tit er vi ikke opmærksomme på, at vi selv har mulighed for at styre vores sind. Vi giver andre fjernbetjeningen til vores liv og indre tilstand, ofte uden selv at være klar over det, hvilket er med til at bremse os i det liv, vi ønsker.

Vores overbevisninger og opfattelser er vigtige elementer i måden at se virkeligheden og verden på. Når vi forstår, hvor meget effekten af dem kontrollerer vores liv, er det samtidig vejen til det første skridt i at ændre noget, som ikke fungerer optimalt. Det kræver, at vores opmærksom er på vores tanker, sådan at vi opdager dem, når de ikke arbejder på en hensigtsmæssig måde.

Når vi bliver bevidste om de tanker, vi tænker, får vi valgmuligheder. Vi kan vælge at blive ved med at give opmærksomhed til de tanker, der stresser os, eller vi kan skifte fokus og i stedet give opmærksomhed til de tanker, som tillader os at vokse og udvikle os. Når vi forstår, at vi selv skaber betydningen af vores tanker, får vi samtidig nøglen til vores sind.

Har jeg, eller har jeg ikke et problem?

Når jeg fortæller folk, at vi selv skaber betydningen af vores tanker, og der derfor ikke er meget at frygte i denne verden, ud over vores egen tanker, bliver de tit meget vrede på mig. Tænk hvis den mulighed findes, at vi selv er skyld i al vores lidelse og smerte. Det kan for nogen være meget provokerende. Det er måske også en lidt stor mundfuld at gabe over sådan lige med det samme.

På vores uddannelser, hvor dette er en del af emnet, fortæller jeg blandt andet, at hvorvidt vores liv er godt eller skidt afhænger af, hvilken betydning vi giver de oplevelser, vi kommer igennem. Det betyder også, at et problem kan anskues fra en anden synsvinkel, end som et problem. Et problem er bare et problem, så længe vi tror, det skal være noget andet, end det er.

En af gangene, røg en kursist op af stolen og nærmest råbte til mig: ”BARE. Et problem er ikke noget, der BARE kan anskues fra en anden vinkel. Et problem er noget, der skal tages seriøst og alvorligt. Mit problem er for eksempel, at jeg er ordblind og derfor ikke kan få et job. Der er ingen, der vil have en ordblind. Min kæreste forlod mig, fordi jeg ikke kunne bidrage til husholdningen. Nu er han gift med en jurist, og jeg sidder alene i en etværelses lejlighed uden noget at se frem til. Vil du påstå, det BARE er et problem, der skal ses fra en anden synsvinkel, og så vupti er det væk?”

Naturligvis har hun ret. Jeg kan ikke være mere enig. For den, der har problemet, er problemet et seriøst problem, der skal tages alvorligt. At bruge et udtryk som ”bare” er heller ikke særlig hensigtsmæssigt, da det indikerer, at noget er let, hvilket det kun er for den, der tror, det er let. Et problem er et problem, så længe vi opfatter det som værende et problem.

Så længe hun tror på, at hendes ordblindhed og hendes ekskæreste er skyld i, at hun sidder uden job, alene i en etværelses lejlighed, uden noget at se frem til, og at hun intet kan gøre ved det, er hun et offer af tilværelsen. Hun er fanget i sin egen begrænsning og deraf handlingslammelse, hvilket er med til at vedligeholde problemet.

Skjult her i ligger flere overbevisninger, blandt andet at hendes ordblindhed er skyld i det manglende job, at hun burde være gift med en dejlig mand og bo i noget andet end en etværelses lejlighed.

Det første skridt for at komme ud af offerrollen og handlingslammelsen er at acceptere, at virkeligheden er, som den er. Det vil her sige at stoppe med at tro, hun skal være noget andet, end hun er. Hun er uden job, uanset hvad der har skylden, og hun bor alene i en etværelses lejlighed, indtil det ikke mere er sådan.

Argumenter med virkeligheden og du taber

Når vi argumenterer med virkeligheden, taber vi hver eneste gang. Når vi accepterer virkeligheden, som den er, så er der fred. Det betyder ikke, at vi ikke skal stræbe efter noget, men at vi i stedet skal bruge den gode energi til at sætte mål og få dem indfriet, med ro i sindet.

Efter jeg har forklaret ovenstående, falder hun til ro og siger: ”Sådan har jeg aldrig set på det.”

Da hun næste gang deltager på et af mine kurser, fortæller hun, at det virkelig har skabt en omvæltning for hende – hun er gået i gang med en uddannelse som guldsmed og har fundet sig en dejlig kæreste. Hun bor dog stadig i sin etværelses lejlighed, og som hun siger, det er kun et spørgsmål om tid.

Vores liv består af det, vi opfatter som værende sandheden, og det, vi tror på, er sandheden. Det kan derfor være givende at give slip på nogle af de begrænsende overbevisninger, vi har, og at give vores liv en anden betydning. Fang dig selv i de tankemønstre, der ikke beriger dig, og vælg en anden måde at se det på. Spørg dig selv: ”Vil jeg være et offer og handlingslammet, eller vil jeg være aktiv og skabe det liv, jeg ønsker?” Skift dine tanker ud og handl så derefter, så det bliver dig, der styrer dit sind og dermed dine resultater.

Jorden er flad

I gamle dage var det en almindelig overbevisning, at jorden var flad. Hvis man sejlede for langt ud på vandet, ville man falde ud over kanten og dø. At jorden var flad, var det mest naturlige i verden, og det blev der ikke stillet spørgsmålstegn ved.

Det min kursist reagerer på, er det samme mine klienter reagerer på, og det samme som menneskeheden reagerede på, da det blev påstået, at jorden var rund.

Det kan være skræmmende, at skulle give slip på vores overbevisninger. Det er som at tage et skridt og miste fodfæstet for en stund. Samtidig er der noget beroligende i at vide, at det er vores tanker, der afgør, om der er noget at være bange for. Når betydningen ligger i vores måde at opfatte tingene på, behøver vi kun at ændre vores opfattelse.

… og hvis det er sandt, hvilke muligheder ligger der så åbne for os?

 

Tags: NLP

Der var engang en ung kvinde, som hele tiden følte sig forfulgt af noget, som hun ikke vidste helt hvad var, så hun løb og løb af sted. Hun var bange for både at se det, der var bag hende og det der var foran, så hun turde ikke stoppe. Hun måtte først finde det mod, der skulle til. Hun løb og løb uden at kunne se, hun tænkte, at hvis hun løb langt nok, ville hun pludselig komme ud i lyset, og så ville hun finde modet.

Skoven

En dag kom hun til en skov, med en masse høje og smukke træer og mens hun løb af sted over stok og sten, hviskede træerne til hende: ”Du har modet inde i dig selv. - Du behøver ikke løbe. - Du har modet inde i dig selv”. Men ak hun havde så travlt med at løbe, at hun ikke hørte det.

Hun opdage et lille vandløb, som hun fulgte, et pejlemærke i mørket, Vandet hviskede til hende: ”Ha' tillid til dig selv og andre. - Giv dig tid og du vil se. - Ha' tillid til dig selv og andre”. Hun hørte det ikke, hun løb bare videre.

Da gik vandet over sine breder og blev til en flod, der var så voldsom, at den trak hende med ud på midten. Vandet tog form af et væsen, og rev og sled i hende, hun kæmpede og kæmpede, men hver gang hun var lige ved at nå ind til kanten, blev hun trukket ud igen. Pludselig forsvandt vandvæsenet lige så hurtigt som det var kommet. Hun klatrede udmattet op.

Vinden hviskede: ”Giv aldrig op. Du kan klare, hvad som helst. Giv aldrig op”. Hun hørte det ikke hun løb bare videre.

Stormen

Da blæste det op til storm og stormen blæste og blæste og tog form af et væsen, som blæste hende tilbage, hver gang hun løb fremad. Hun kæmpede sig igennem, alt hvad hun havde lært og alligevel blev hun blæst tilbage, hver gang.

Hun søgte tilflugt inde i en grotte. Stenene i grotten hviskede til hende: ”Når noget ikke virker, så gør noget andet. - Når noget ikke virker, så gør noget andet”. Hun hørte det ikke og bedst som hun troede sig sikker, blev hun overfaldet af et tredje væsen, og igen måtte hun forsvare sig, alt hvad hun havde lært.

Til sidst da hun var fuldstændig udmattet af at slås og kæmpe og var ved at give fuldstændig op, forsvandt væsenet pludselig lige så hurtigt, som det var kommet. Et øjeblik følte hun en dyb fred, men hun gav sig ikke tid til at nyde det, hun måtte op og videre.

Udenfor måtte hun atter kæmpe med blæsten, men nu var hun blevet vred, nu var det for meget, Stop skreg hun, mens hun stod fast på sine ben, og holdt begge håndflader op foran sig.

Det vise væsen

Da lagde blæsten sig lige så pludseligt, som den var opstået og foran hende stod, et lille bitte vist væsen som spurgte hende: ”Hvorfor har du så travlt.”

Hun følte sig pludselig helt tryg og hun svarede: ”Jeg bliver forfulgt af noget jeg ikke kan se, så jeg må flygte for at undgå det.”

Det vise væsen spurgte: ”Hvor længe har du flygtet?”

”Hele mit liv?” svarede hun.

”Du må være træt ”, sagde det vise væsen. ”Har du nogensinde prøvet, at gøre noget andet end at flygte?”

Næ, det havde hun da ikke.

”Hvor kommer du fra og hvem er du?”, spurgte hun.

”Jeg kommer fra et sted langt inde i dig og jeg er dit vise væsen”.

”Prøv at lytte”, sagde det vise væsen. ”Lytte?” sagde hun. ”Jeg kan kun hører træerne, der suser i vinden, og vandet, der bruser i floden, samt stenene, der rasler på jorden.”

”Ja, det er rigtigt”, sagde det vise væsen, ”men hvis du er helt stille inden i, så kan du høre det de synger!”

”Hvordan skal jeg bære mig ad med at blive stille inden i?” spurgte hun.

Du skal trække vejret stille og roligt, langsomt helt ned i maven og langsomt ud igen, langsomt helt ned i maven og langsomt ud igen, lige ind til du bliver helt stille inden i!”

Stilhed

Der var stille i temmelig lang tid mens hun koncentrerede sig om sit åndedræt. Pludselig kunne hun høre træerne synge: ”Du har modet inde i dig selv. - Du behøver ikke løbe. - Du har modet inde i dig selv”.

Vinden sang: ”Giv aldrig op. - Du kan klare hvad som helst. - Giv aldrig op”.

Vandet sang: ”Ha' tillid til dig selv og andre. - Giv dig tid og du vil se. - Ha' tillid til dig selv og andre”.

Stenene sang: ”Når noget ikke virker, så gør noget andet. - Når noget ikke virker, så gør noget andet”.

”Kom med hen til vandet, så vil jeg vise dig, hvad du kæmpede mod og flygtede fra”, sagde det vise væsen.

Da hun så ned i vandet kunne hun kun se sit eget spejlbillede. ”Jamen jeg kan jo kun se mig selv”, sagde hun.

”Ja netop”, sagde det vise væsen. ”Din største fjende var dig selv”.

 

Tags: MetaforerNLP

Lille Peter spørger sin mor: "Hvad er NLP?"

Hun svarer: "Inden jeg svarer dig, så gå ind og spørg din bedstefar, hvordan det går med hans dårlige knæ."

Lille Peter gjorde som hun sagde.

"Bedstefar hvordan går det med dit dårlige knæ?".

"Åh, det går så dårligt, og jeg har så ondt, at jeg næsten ikke kan gå." svarede Bedstefar, "Når jeg ikke går, så får jeg ikke rørt mig og så får jeg så ondt i min ryg, og når jeg får ondt i min ryg, ja så kan jeg ikke sidde. Ak ja det er den rene elendighed." fortsatte Bedstefar og kiggede opgivende ud i luften.

"Nu har jeg spurgt ham og han har det dårligt og er rigtig ked af det." sagde Lille Peter til sin mor. "Vil du nu fortælle mig, hvad NLP er?"

"Først skal du gå ind og spørge din bedstefar, hvad hans bedste barndomsoplevelse er." svarede moren.

Lille Peter gik igen hen til Bedstefar. "Bedstefar, hvad er din bedste barndomsoplevelse?" spurgte han.

"Jo ser du Lille Peter," sagde Bedstefar, "Det var engang jeg var i din alder, sådan omkring 10-11 år." Han rettede sig lidt op i stolen, mens han svarede. "Jeg fik min egen hest. Samson hed han og du kan tro, at jeg var glad." Han smilede over hele hovedet. "Jeg havde ønsket mig en hest så længe og troede aldrig, at jeg ville blive gammel nok. Så du kan nok sætte dig ind i, hvor glad jeg var." Han fortsatte, "Nu skal du høre om dengang Samson og jeg..." Han fortalte videre og blev mere og mere livlig og glad, mens han fortalte.

Da Lille Peter havde hørt om Bedstefars hest, gik han tilbage til sin mor. "Så du hvor glad Bedstefar blev?" spurgte han "Jeg tror helt han glemte at han havde ondt i knæet." Han fortsatte "vil du nu fortælle mig, hvad NLP er?"

"Ser du Lille Peter, svarede hans mor "med kun nogle få ord, fik du Bedstefar til at få det meget bedre." hun holdt en lille pause og fortsatte "og det er lige præcis, hvad NLP er."

 

Tags: MetaforerNLP

”Kærlighed”, siger hun. ”Det er kærlighed, der varmer.”

Jeg lægger mærke til, at hendes hænder ryster let, mens hun rækker ud efter den skrøbelige porcelænskop.

”Kærlighed, skønhed og sandhed. Det er hvad livet handler om.” Hun holder med begge hænder forsigtigt om koppen, mens hun nipper til den dampende te. Hun tager flere små nip hurtigt efter hinanden, og hendes hænder bliver mere og mere rolige. Hun nikker ned mod koppen. ”Sprød som livet!” siger hun.

Jeg nyder synet af hende, mens hun sidder der på den hvide havebænk med de gamle sirlige og spinkle udskæringer. Hun har insisteret på, at vi sidder i den elegante havepavillon med de åbne sider, så hun kan mærke luften bevæge sig i sit hår og dufte vejrets skiften fra den ene årstid til den anden. Der var ikke noget at gøre. Hr. Hansen måtte bøje sig for hendes vilje som så ofte før, og dække bordet, med de fine porcelænskopper, i havepavillonen. "Velbekomme”, siger han og forlader os hurtigt med raske skridt.

Hun er pakket godt ind i et stort hvidt tæppe. Kun hendes hænder og hoved er synligt. Hendes lange sølvgrå hår er sat op i en halv hestehale, så hun ikke får håret i øjnene. Hendes ansigt er helt frit og med en let makeup, der fremhæver hendes skønhed. Hun har et skær af rosa, der smyger sig om hende som en kappe af gennemsigtighed. Fin, spinkel og sart på samme måde, som de gamle tynde porcelænskopper, hun har drukket af, siden hun var barn.

Hendes dybe blå øjne ser igennem mig, ud på den anden side og hen til det sted, hvor hendes erindringer ligger gemt som billeder med forskellige grader af detaljer.

”Hvad er din mening om kærlighed?” Hendes øjne hviler nu fast ind i mine.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal svare. Af en eller anden grund skal jeg altid tænke lidt over noget, før jeg kan svare, selvom jeg er opdraget til at skulle svare med det samme.

Netop min langsommelighed med svar er en af de ting, der virkelig kunne få min far op af stolen. ”Så svar dog, når der bliver talt til dig!” kunne han brøle, hvis jeg ikke svarede lige med det samme, efter han havde spurgt mig om noget. ”SVAR, SVAR, SVAR – er du dum eller hva’?”

Han stillede faktisk tit spørgsmål, som jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle svare på. Han kunne for eksempel finde på at sige: ”Kom så kom så lad det nu gå lidt tjept. Hvis jeg spørger dig, om du vil have en is, så fejler dit stemmebånd vel ingenting?” Min hjerne gik helt i baglås. Hvad skulle jeg svare på det. Ja eller nej og hvad ville det egentligt være, jeg svarede på.

Jeg tænkte nogle gange på, om han virkelig ville have, at jeg skulle svare, når han kom i det hjørne, eller om han bare havde brug for at høre sig selv tale. Det meste af tiden stod jeg kun og så ned i jorden og håbede på, at det snart ville gå over. Det gjorde det aldrig.

”Din far var en hård mand!” siger hun, som om hun har læst mine tanker.

”Han er fra en tid, hvor alle, der var anderledes, skulle afrettes og passes ind. En tid hvor der ikke var plads til de finere nuancer.”

Jeg nikker.

Mit svar begynder langsomt at tage form.

”Ja, det er kærlighed, der varmer. Den kærlighed, der bliver givet fra et menneske, som giver uden nødvendigvis at behøve at modtage”, smiler jeg til hende. "Jeg elsker min lille datter, selv når hun er uretfærdig. Så tænker jeg ikke på, at det er fordi hendes forældre er på den eller den måde, eller at hun behøver at gøre noget for at få min kærlighed. Det er bare en stille varme i mit bryst."

”Livet handler også om de erfaringer der bliver sorteret, så kun kærligheden og omsorgen er tilbage. Her tænker jeg også på min far, som i dag er et helt andet menneske end min barndoms far. Han gjorde sit bedste ud fra det han troede på. Men om det er sandheden, ved jeg ikke”. Jeg går i stå.

Hun nikker og siger, mens hun drikker det sidste af sin te: ”Kærlighed er også det, der bare er, på samme måde som det vejr, vi trækker ind og ånder ud.” ”Det er ikke noget, vi tænker over kun hvis vi ikke får nok af det.”

Hr. Hansen står pludselig ved siden af hende. ”Kom min engel”, siger han. ”Det er på tide at hvile sig.”
Hun nikker og klapper mig blidt på armen. ”Skønheden er det unikke i alle mennesker. Du er stadig meget ung, og du vil forstå at udtrykke den. Giv dig tid, min ven. Giv dig tid og svarene vil komme helt af sig selv.”

Hun støtter sig til Hr. Hansens arm, mens hun med bitte små skridt og rank ryg sejler let og elegant hen over marmorfliserne. Hun forsvinder langsomt ud af syne. Det sidste, jeg ser, er hendes milde øjne, der hurtigt omslutter mig og svæver bort.

Engle skal jo også sove. Selvom de får besøg af en ven.

Tiden er gået, det er blevet vinter. Kopperne, der nu sjældent bliver brugt, står bag glaslågen.

 

Tags: MetaforerNLP

- feedback er et forslag og ikke sandheden

Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning, vi giver det at få kritik, end selve kritikken, som vi har en tendens til ikke at høre.

Kritik er som oftest ikke personlig. Kritik er et synspunkt set gennem en andens oplevelse af verden. Det betyder ikke, at det er sandheden, selv om vi tit opfatter det sådan. Vi tager det meget personligt, og har en tendens til at give det den betydning, at vi ikke er gode nok, og at andre ikke kan lide os.

Vi er alligevel ikke fejlfrie, på trods af vores ihærdighed for at være dette, og i yderste konsekvens tror vi, at vi ikke har nogen eksistensberettigelse, når andre kritiserer os, og det vi står for.

Stille vand har dyb grund

Selv ser jeg kritik eller feedback, som vi kalder det inden for NLP, som noget der er vigtigt i forhold til at skabe bevægelse og udvikling. Hvis alt bare hele tiden er rosenrødt og uden modstand af nogen art, bliver det hele lidt kedeligt. Selv når vi nyder varmen om sommeren, kan det blive for varmt og trykkende og der er ikke noget så friskt som et lille tordenvejr eller en regnbyge, der renser luften.

På en dejlig sommeraften er det ualmindelig smukt, at komme ned til stranden og se, hvordan havet ligger blikstille og kun lige klukker lidt i vandkanten. Dog er det en oplevelse uden sammenligning at komme ned til den samme strand, når vandet bruser og bølger, mens vinden river fat i både hår og tøj.

Hvis vand kun er stillestående, bliver det råddent og kommer til at lugte. Derfor er bølgerne vigtige og udover at skabe ilt, liv og bevægelse, er de også med til at give harmoni i sindet, både når du ser på dem og lytter til dem.

Ja, nu skal det dog ikke forstås sådan, at jeg altid er vild med at få feedback, lige når jeg får den. Det er ikke hver gang, jeg umiddelbart tager feedbacken til mig. Når jeg alligevel, efter et stykke tid har fordøjet oplysningerne, tager jeg oftest feedbacken til indtægt, og effekten viser sig hurtigt i den positive respons, jeg får fra omverden.

Hvis ingen, i et misforstået hensyn, tør fortælle mig, at jeg staver et ord forkert, bliver jeg ved med at stave ordet forkert. Jeg kan først rette stavefejlen, når jeg har fået øjnene op for, at ordet staves på en anden måde, end jeg troede.

At se bag om feedbacken

For mange år siden, da min søn var omkring 10 år, skulle vi til en familiefødselsdag. Jeg havde været lidt grov og hundset en del med ham uden at lytte til, hvad han havde på hjertet. Da vi kom til den famøse fødselsdag, kommer jeg til at sige eller gøre noget, der spontant får ham til at udbryde: ”Dumme kælling”. Nu skal det lige siges, at det ikke var og er noget, der ellers ligner min søn – så dette var helt klart uden for nummer.

Min mor bliver meget opbragt og skælder ham ud, men jeg har pludselig fået øjnene op for min attitude og meget forfærdelige opførsel, så jeg udbryder: ”Det har du da så fuldstændig ret i, lige nu er jeg en forfærdelig dum kælling”. Min søns lettelse over at blive forstået er ikke til at tage fejl af.

Kommunikation uden fjendtlighed og modstand

NLP har mange gode værktøjer til at kommunikere med andre mennesker uden at skabe konflikter, fjendtlighed og modstand.

Derfor kan det være godt at aftale nogle spilleregler med dig selv, og blandt andet have nogle af nedenstående overskrifter i baghovedet, når du enten selv modtager eller giver feedback:

• Der er en positiv hensigt bag enhver adfærd
• Aftal nogle spilleregler med dig selv
• Forsvar dig og du bliver angrebet
• Skab velvilje og lydhørhed
• Brug ordet ”og” i stedet for ordet ”men”

Der er en positiv hensigt bag enhver adfærd

Når vi mennesker reagerer og handler uhensigtsmæssigt, er det ofte, fordi der er noget, vi ønsker og forventer, som ikke bliver opfyldt – vi bliver hverken set eller hørt.

Det berettiger naturligvis ikke altid til den uhensigtsmæssige adfærd, og alligevel er det ikke altid, vi selv helt er klar over, hvad der er vores positive hensigt med det, vi gør.

Råbet om hjælp eller forståelse kommer derfor ofte i forklædning af dårlig og uhensigtsmæssig adfærd. Frem for kun at tage ordene og adfærden som pålydende, kan det være en god idé at undersøge motivet og den positive hensigt, der ligger bag, for at forstå handlingen.

Aftal nogle spilleregler

Efter sigende var Harry Motor og hans gode ven engang ude at gå tur. På vejen ville vennen købe en avis. Avissælgeren var grov, uhøflig og på ingen måde serviceminded. Alligevel blev vennen ved med at tale pænt og høfligt til sælgeren. Efterfølgende spurgte Harry Motor vennen, hvorfor han ikke havde givet sælgeren tørt på og sagt ham nogle sandheder. Her svarede vennen: ”Han skal ikke bestemme, hvordan jeg skal opføre mig”.

Når vi ikke lader os indfange af andres humør og mangel på samme, får vi et større råderum og dermed evnen til at skabe forandringer. Forandringer der automatisk sker, uden vi kræver det af andre.

Forsvar dig og du bliver angrebet

”Du er godt nok ved at være noget af et brokkehoved”, sagde min mand på et tidspunkt til mig, da jeg gav udtryk for alt det, der manglede at blive lavet på vores sommerhus, som vi er ved at sætte i stand. ”Overhovedet ikke”, sagde jeg, mens jeg forsøgte at forsvare og forklare mig på bedste vis ved endnu engang at kaste lys på alle manglerne. Han stod derefter bare stille og så på mig, mens jeg fuldstændig kørte i selvsving. Da der blev et kort ophold i min ordstrøm, sagde han ”Du ER et brokkehoved” og gik ud af døren. Efter lidt refleksion over denne bemærkning kunne jeg godt se, at jeg i min selvoptagethed ikke havde lagt mærke til alt det arbejde, han trods alt havde lavet. Min evige tendens til ikke at se roserne i blomsterbedet, kun ukrudtet.

Hvis nogen påstår, at du tager helt fejl eller er helt forkert på den, og du straks modargumenterer og påstår, det er den anden, der tager fejl, hvad sker der så med jeres kommunikation? Der vil højst tænkeligt komme både modstand mod dig og en konflikt ud af det. Ingen af jer vil høre efter, hvad den anden siger, i vil begge have travlt med at forklare og forsvare, hvorfor lige netop jeres eget synspunkt er det rigtige.

Vi behøver ikke være enig med den anden person eller tage den anden persons mening som sandheden. Vi kan lytte til og måske forstå den andens synspunkt, også uden at nå til enighed.

Noget andet jeg har opdaget gennem årene er, at jo mere jeg forsvarer og forklarer mig, des mere er der noget om snakken. Når jeg griber mig selv i en god lang forsvarstale, stopper jeg med det samme og siger i stedet tak for feedbacken.

”Argumentér for dine sandheder og de er dine”, er et ordsprog, der stadig lever i bedste velgående.

At skabe velvilje og lydhørhed

Ligesom der findes bestemte ord og sætninger, der automatisk udløser fjendtlighed og modstand, findes der også kommunikationsmetoder, der skaber god kontakt og får andre mennesker til at føle sig mødt og forstået. Det giver en åbenhed og et engagement sammen med en oplevelse af at blive rummet – uden at skulle gå på kompromis med egne holdninger og værdier.

Opmærksomhed på hvordan vi bruger et lille ord som ”men” kan gøre en verden til forskel.

Det er rigtigt, hvad du siger, men …. Dit forslag er godt, men …. Jeg har respekt for dig, men …. Ordet ”men” ophæver og afviser det, der lige er blevet sagt.

Det anvendes ofte ubevidst og automatisk, derfor kræver det en bevist indsats, at opdage det og erstatte ”men” med ordet ”og”.

Hvordan har du det for eksempel, når nogen siger til dig:

 ”Jeg er enig med dig, men …” kontra ”Jeg er enig med dig, og …”

Eller

 ”Det er interessant, det du siger, men …” kontra ”Det er interessant, det du siger, og …”

Vi skaber og udvikler god rapport (god kontakt), når vi først anerkender den andens model af verden. Herefter bliver vi mødt med mere åbenhed og velvilje, når vi fortæller, hvordan det ser ud fra vores synsvinkel.

Endvidere handler det måske ikke altid så meget om, at noget skal ændres eller løses. Måske er det at lytte, det eneste vi behøver at gøre. Det at blive hørt, mødt og forstået er ofte med til at gøre en stor forskel.

Feedback er forslag til forbedringer, som du kan tage til dig eller lade ligge, som du ønsker. Det vigtige er at høre efter, hvad der bliver sagt, og ikke hvad du tror, der bliver sagt. Er der mange, der siger den samme ting til dig, er det måske en god idé, at du kigger på den og tager den til dig – om ikke andet så for en tid. Se om det gør en forskel og hvis ikke, ja så kan du roligt slippe den igen og gøre, som du plejer.

 

Tidsbestilling

Det er naturligvis langt lettere, at tage mod feedback, når du er fyldt med overskud og har adgang til alle de støttende resourcer, dit sind tilbyder i rigt mål. Har du derfor brug for kærligt at få set på det, der begrænser dig fra ikke allerede at være lykkelig og velfungerende, bestiller du en tid hos os via vores online booking. Vi glæder os til at bidrage til din udviklingsproces og dit velvære.

Vil du vide mere?

Er der spørgsmål, du ikke har fået besvaret, kontakter du os også lettest via vores kontaktformular. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Tags: NLP